Månedsarkiv: august 2019

29. august – 25. september: Jens Kock

”Portræt af din bedste ven”

”I mange år har jeg eksperimenteret med forskellige tegne- og maleteknikker og har på den baggrund valgt at male de fleste af mine billeder med akvarel og tusch.

De sidste 3-4 år har jeg sammen med en veterinær-sygeplejerske rejst rundt i Danmark og undervist i førstehjælp til hunde, og den kærlighed folk har til deres hunde og øvrige kæledyr har givet mig lyst til at male dyreportrætter. Ikke fotorealistisk men mere løst og impulsivt og ofte ud fra et fotooplæg. Jeg gør meget ud af, at portrættet afspejler personligheden i dyret. Det er en stor fornøjelse, når folk ikke bare genkender deres kæledyr i billedet, men også personligheden bag.

Et tema jeg også har kastet mig over, er portrætter af kulturpersonligheder der har betydet noget for mig og været med til at præge mit syn på livet.

Så længe der kan fortælles en historie, kan alt males”.

Fernisering d. 29. august kl. 14.00-16.00.

 

Jens Kock på Facebook: www.facebook.com/pages/category/Artist/Galleri-Jens-Kock-905394236308570/

Udgivet i kunstudstillinger | Skriv en kommentar

Kulturdag

Kære gæster,

Vi afholder kulturdag på Café Aroma fredag den 30. august, kl. 14-21. Se programmet her.

I forbindelse med kulturdagen holder Café Aroma kun åbent for fernisering torsdag den 29. august kl. 14 – 16. Der er ingen servering.

Mandag den 2. september holder vi lukket. Vi åbner igen tirsdag den 3. september kl. 12:00.

Vi glæder os til at se jer til fernisering og kulturdag!

Med venlig hilsen

Café Aroma

Udgivet i nyheder | Skriv en kommentar

Fredag d. 30. august indbyder Café Aroma til Kulturdag kl. 14.00-21.00!

 

 

 

 

 

 

 

 

PROGRAM FOR DAGEN:

Kl. 14.00-17.00 er der boder udenfor med salg af bl.a. kunsthåndværk, mad og kaffe – og i løbet af dagen vil der være amerikansk lotteri med flotte præmier.

På lydsiden bydes selvfølgelig også på musik, og i år kan I glæde jer til at opleve Arne Würgler og Nils Tuxen samt Xiame Dégas & Tropa – et spænd i både alder og musikgenrer og to store koncertoplevelser!

Kl. 18.00: ARNE WÜRGLER & NILS TUXEN
– En af dansk musiks store veteraner Arne Würgler blev i halvfjerserne en af de samlende frontfigurer, ikke mindst gennem sit samarbejde med Benny Holst. Arne Würgler var kendt som bassist i Burnin’ Red Ivanhoe, Pan og Blast Furnace og som musikalsk drivkraft i en lang række af periodens helt store begivenheder. Der er vel nærmest ikke den musikgenre, Arne Würgler ikke har prøvet kræfter med. Hans lange musikalske karriere strækker sig fra protestsange til rock, fra hverdagsviser til Nashville-blues, fra folk til kabaret og film- og teatermusik og fra jazz til Dansk Melodi Grand Prix.

– En anden af dansk musiks helt store mestre er guitaristen og produceren Nils Tuxen, som mange vil huske fra Savage Rose i halvfjerdserne. Han regnes også for virtuos på pedal steel guitar. I dag bor Nils Tuxen i Tyskland med en fornem international karriere, hvor han bl.a. har arbejdet med Depeche Mode, Hannes Wader, Konstantin Wecker, Maggie Reilly, Roger Whittaker og mange andre.

Kl. 19.45: Dansekoncert med XIAME DÉGAS & TROPA
– Mød et originalt globalmusic band, der med efternavnene Dégas, Bravo, Eg og Sommer taler deres tydelige sprog om et samarbejde på tværs af kulturer.
Den livsglade Afro brasilianske musikkultur er den gennemgående tråd, som med fyldige harmonier, groove rytmer, iørefaldende melodier og autentiske brasiliansk portugisiske tekster, er rygraden i bandets identitet.
Med den nylige udgivelse i december 2018 (LIVE 2018) mærkes også elementerne fra den nordiske jazz tone, som man ligeså møder i denne tværkulturelle besætning.
Brødrene Xiame og Balalli Dégas er begge opvokset i en dagligdag fyldt med den brasiliansk musikkultur. Som sønner af den herboende brasilianske bas ekvilibrist Jorge Dégas har kærligheden og dedikationen for læren om musikkulturen ligget lige til højrebenet.

Bandmedlemmer:
Xiame Dégas – Lead Vokal & Akustisk Guitar
Balalli Dégas – Percussion
Jesper Eg – Trommer
Magnus La Cour Bravo – El. Bas
Simon Sommer – Tenor & Sopran Sax

Traditionen tro serveres dagens menu Chili con Carne fra kl. 17.00, og dagen igennem sælges kaffe, kage, vin og vand samt gedigen fadøl.

Kulturdagen på Café Aroma er med fri entré.

VELKOMMEN! 

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar