Månedsarkiv: oktober 2018

Cafékoncert fredag d. 2. november kl. 14.30: DorFini // Ole Dorf & Troels Fini Bernheim

Rosetta Stone Rock!

DorFini, alias d´herrer, musikalske legekammerater Ole Dorf, vokal / akustisk guitar og Troels Fini Bernheim, vokal, er et tæt parløb med kærlighed til de gode sange. På andet årti træder de op, ganske enkelt fordi de ikke kan lade være med at sprede gode sange med egne fortolkninger af hits ’n’ greens af navne som bl.a. Genesis, Simon & Garfunkel, Beatles, Supertramp, Eagles m.fl.

Ole Dorf er en af Svendborgs meget erfarne og kompetente musikere. Han spiller også motown, funk og rock i et utal af sammenhænge, ikke mindst i partyorkestret The SoulDios of Love.

Troels Bernheim er også kendt som klassisk operasanger i lokalområdet, og her synger han nostalgisk sine yndlingssange fra ungdommens hjerte og smerte, så man risikerer at knibe en tåre!

Dorfini serverer en velklingende pop-rock cocktail med charme og glimt i øjet!

Fri entré.

På musikdage lukker køkkenet kl. 13.00.

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar

Åbningstider i efterårsferien

Kære gæster,

I efterårsferien (uge 42) har vi åbent mandag-onsdag kl. 10-14. Torsdag og fredag har vi lukket.

Med venlig hilsen

Café Aroma

Udgivet i nyheder | Skriv en kommentar