11. oktober – 27. november: Tine Holtegaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tine Holtegaard er autodidakt fotocollagekunstner.  Hun har gennem mange år arbejdet med at lave collager, hvor hun sætter elementer sammen med forskellige proportioner og størrelsesforhold .

”Jeg interesserer mig for himmel & hav – og det uforklarlige der findes mellem disse to elementer… Jeg elsker at fotografere. Jeg elsker at lave collager, at rive ud og sætte sammen på ny. Jeg kombinerer de to processer i mine fotocollager, hvor det at affotografere og forstørre, giver mig MIT personlige udtryk. Den største inspiration er de 4 elementer jord, ild, vand og luft. Samtidig også kærlighed som samler – had som splitter – sorg som klæber og glæde, som styrker.

Jeg elsker farver og energi, at sammensætte forskellige størrelsesforhold så billederne bliver 3-dimensionelle og dermed lidt mystiske men samtidig grafiske og smukke.

En udfordring er at sætte elementer sammen fra forskellige tidsaldre, f.eks. Titanic med det gamle originale brev, smykket fra filmen og et moderne krydstogtskib, eller som i Blå Kant med de gamle værftsarbejdere, Svend-prisstatuetten og Terningen.

Jeg arbejder pt. på en Svendborgserie, som kredser omkring havneområdet, et yndet sted for mig med vandet, miljøet omkring Frederiksø, det maritime.

Naturen og det uendelige Univers mixet med klimaudfordringerne, hverdagsudfordringerne for os moderne mennesker, samt fremtiden optager mig. Jeg er på en gang kritisk og optimistisk indstillet”.

Fernisering d. 11.oktober kl. 14 –16.

Dette indlæg blev udgivet i kunstudstillinger. Bogmærk permalinket.