Torsdag d. 27. april – 28. juni: Nynne Wainø

Nynne Wainø præsenterer sin udstilling SARTART. Fernisering d. 27. april kl. 14–16.

Titlen refererer til det at være en sart sjæl og det at drage omsorg for det sarte og sårbare i livet.

For Nynnes vedkommende har hun i mange år set sin egen sårbarhed som en byrde, der har medført mange bekymringer og sorg over verdens skæve gang.

“Men det sarte i os er – hvis ikke vores ven – så verdens ven”, og hvis du spørger mig, er verden fyldt med alt for mange super-egoer, som pløjer gennem livet med eget bedste for øje, og med sørgelige resultater for vores jord, planterne, dyrene og miljøet til følge.

Jeg arbejder med acrylmaling på lærred. Jeg kan godt finde på at snige en tuschstreg eller lidt farvekridt ind i billedet, hvis det passer sig.

Mine motiver er frodighed, mangfoldighed og sårbarhed i form af dyr, planter og blide mennesker. Jeg elsker farver, og visse farver sammen kan gøre mig flyvende. Det samme kan den gode streg, og den vil jeg gerne arbejde mere med ved siden af – og i mine billeder i fremtiden.

Mine billeder opfordrer til at vi – meget, meget snart – dropper skyklapperne og i stedet slår de lange, empatiske antenner ud, og at vi i hverdagen i langt højere grad får omsorgen for naturen og dens beboere present. Det kan det sarte og følsomme i os bruges til – og måske kan vi så stadig nå at redde vores forpinte planet.”

Efterhånden som mit billede former sig, farver og former mødes og dyr og planter vokser frem, gribes jeg af skønhed, skabertrang og en glad ømhed – og ender med at have malet mine sorger til glæde. Magisk!

Nu kunne man jo godt tro, at mine malerier er triste og sørgmodige, men det er de ikke. Kom selv og se”.

Dette indlæg blev udgivet i kunstudstillinger. Bogmærk permalinket.