Månedsarkiv: februar 2017

26. januar – 28. marts: Maria Madsen-Mygdal

 

 
Færø-inspiration

“Vi er en malegruppe fra “Ballen maleskole” og kalder os Færø-farende. Vi drages mod det smukke, vilde, forvredne, blide og storladne landskab. Vi bruger alle sanserne til at fange den fantastiske natur i maleriet.

Mine malerier er fra en fælles malerejse i 2016 inspireret af den færøske natur og ikke mindst af færingernes venlighed og imødekommenhed”.

Udgivet i kunstudstillinger | Skriv en kommentar

Cafékoncert fredag d. 3. marts kl. 15.00: Maria Elizabeth & Peter Smith

Maria Elizabeth har tidligere gæstet Café Aroma og vender her tilbage sammen med sangeren og guitaristen Peter Smith. Det er gedigen og nærværende singer-songwriting og sange fyldt med nærvær og varme følelser i et inviterende lydbillede, hvor nuet og kærligheden er det gennemgående tema i musikken.

Peter Smidt havde op gennem 90’erne en række store hits som f.eks. ”Få det godt sammen” og Kærlighedens Disciplin”. Han har siden udgivet 5 soloalbums og er netop aktuel med sit nye dansksprogede album ”Takter og Slag” indspillet i London.
Peter Smith medvirker som komponist og studiemusiker på en lang række udgivelser i ind- og udland, ligesom i et utal af radio/TV-shows i Europa og USA. Sideløbende med sin solokarriere er han lead-sanger/guitarist i Beatles-tribute-orkestret “Repeatles” og sanger/guitarist i kabaret-truppen “Èn Over Én Under”.

Maria Elizabeth udgav som sanger og sangskriver i 2011 sit anmelderroste debut album ”Like a Feather” efter en årrække med en karriere som klassisk guitarist.
I 2013 udkom hendes andet soloalbum ”Se med hjertet”, hvorfra især ”Ingen ka´ se det” og ”Op og ned” har været flittigt spillet i æteren, og sangen ”Den jydske sjæl” – en hyldest til Maria Elizabeths hjemegn – er ikke mindst i Jylland blevet et stort hit og bliver stadig spillet i mange forskellige sammenhænge.
Efter en længere tur til USA i efteråret 2014 er Maria Elizabeth i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på sit tredje soloalbum, der forventes udgivet til maj 2017.

Der er som altid gratis entré, og cafeen holder åbent til musikkens ophør ca. kl. 16.30. Køkkenet har på musikdage åbent for bestillinger til kl. 13.00.

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar