Cafékoncert fredag d. 1. april kl. 14.30: Allan Folmer Trio

12370951_10208388970581530_6172906161602612826_oSå er der lagt op til et hyggeligt og nostalgisk møde med Allan Folmer, der for en stund vender tilbage til Svendborg, sin barndoms by.

Han voksede op i 70´ernes musikalske Svendborg men rykkede i 1983 videre til Aarhus. I starten af 80´erne dannede han sammen Jens Søgaard, og senere Søren Severin Rasmussen, den akustiske trio “Kløfthammer”, dybt inspireret af Paul Banks & Musikorkestret. Svendborg var også i disse år et meget farverigt og kreativt miljø med bl.a. Baggårdsteatret, Værsthus 106, Fyrtøjet, Jazz 79, og ikke mindst spillestedet Kloster Moster.

Allan Folmers sange rammer danskernes op- og nedture i et musikalsk udtryk, der på samme tid er både tradition og fornyelse. Hans sangtekster er med poesi, dybde og skarphed og befinder sig med sin helt unikke danske tone i grænselandet mellem moderne folk og viser med musikalsk inspiration fra både Irland, Scotland og USA.Med sig har han Jens Søgaard, violin, mandolin, mundharpe og Günther Paulsen, bas, og sammen med Allan Folmers levende og fingerpickin´ inspirerede guitarspil, de vedkommende danske sange og den gode publikumskontakt er der dømt super god stemning med stort musikalsk nærvær.

(Cafeen har på fredage med musik åbent til kl. 17).

Dette indlæg blev udgivet i musikarrangementer. Bogmærk permalinket.