Cafékoncert fredag d. 4. marts kl. 14.30: Vingefang

14ecf59d50-strandenLene Høst og Miriam Ariana er to meget talentfulde musikere, begge med rødder i Norden. De mødtes på Musikkonservatoriet i Odense som folkemusikstuderende og har på rejser i forskellige dele af verden suget til sig af musikken og kulturen. Her opdagede de den fælles passion for musikken og dansens universelle sprog, som har den egenskab at kunne forene mennesker på tværs af forskelligheder. De seneste år har de rejst rundt, fundet inspiration og spillet koncerter, senest i Brasilien.

Med udgangspunkt i deres stemmer har Lene Høst og Miriam Ariana skabt et smukt og afvekslende repertoire, der spænder fra nordiske klange over stemningsfulde franske viser til brasilianske rytmer. Tilsat violin, klaver, guitar og percussion skaber de unge musikere med enkle virkemidler og stor spilleglæde et univers med levende billeder fra deres rejser og oplevelser.

www.soundcloud.com/vingefang     www.vingefang.dk

Dette indlæg blev udgivet i musikarrangementer. Bogmærk permalinket.