Månedsarkiv: januar 2016

En god kværn

I butikken kan vi for tiden tilbyde en kaffekværn for feinschmeckere. Det drejer sig om en WILFA CGR-1, en kværn i et simpelt og funktionelt design, hold i sort og krom. Kværnen har en kapacitet på 250 gram, justérbar malningsgrad samt timerfunktion.

48548

Vi danskere er et af de mest kaffedrikkende i verden, og derfor bør vi unde os selv både gode bønner, gode ristninger, og en god kværn til at male dem. Blot fordi noget er en vane betyder ikke at det ikke også kan være en udsøgt nydelse. Den justerbare malningsgrad og de koniske kvalitetsknive  gør at det er muligt at male kaffen så den passer til kaffemaskine, aeropress, og stempelkande. WILFA CGR-1 muliggør mesterligt malet mokka.

Prisen er 599 kr., hvilket er en god pris for en langtidsholdbar kvalitetskværn.

Udgivet i butik, køkkenartikler | Skriv en kommentar

28. januar – 29. marts: Nadia Staldgaard

12540981_10208131745673479_739236488039384642_nnadia foto jpg

 

 

 

 

 

”Noget om noget”

Udstillingen er med den lokale kunstner og illustrator Nadia Staldgaard og kan ses fra torsdag d. 28. januar, men ferniseringen holdes ekstraordinært fredag d. 29. januar kl. 14-16.
Nadia Staldgaard holder til på Fremtidsfabrikken og lader sig ofte inspirere af mennesker, øjeblikke, det kiksede og sit eget liv. Både humoristisk og ærligt.
”Jeg tegner meget ud fra eget og andres liv, tanker og oplevelser. Er vild med det kiksede, uperfekte og de små øjeblikke i den travle hverdag. Jeg elsker alle de finurlige sider, vi render rundt med. Selv om vi er så forskellige, har vi alligevel så mange fællesnævnere”.
Nadia har en skæv streg og bruger i sine tegninger farveblyant, tusch, akvarel eller akryl.
Udstillingen kan ses t.o.m. d. 29. januar.
Udgivet i kunstudstillinger | Skriv en kommentar

Cafékoncert fredag d. 5. februar kl. 14.30: Riber, Reese og Refbjerg

12250435_10206371931150625_1263859510_oDe tre kvinder i Riber, Reese og Refbjerg har kastet sig over en særlig genre indenfor amerikansk countrymusik, hvor hjerte ikke nødvendigvis rimer på tærte!

Her er tekster om stærke kvinder og svage sjæle, som elsker at mistrives i en hjertesorg og eller eksistentiel livskrise, som driver dem ud i flerstemmig sang! Kom til en eftermiddag, hvor du kun kan blive helt opløftet af at lytte til så megen hjertesorg og historier om personlige kvaler!

Udført med sikker hånd af Gitte Riber på akustisk guitar og kor, Lene Reese på rytmer og sang samt Lisbeth Refbjerg på elektrisk guitar og sang.

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar