Månedsarkiv: september 2014

Fredag d. 3. oktober kl. 14.30: Syng-Sammen! En hyggelig eftermiddag i fællessangens tegn

Bente Busk - Kopi

Hygge og fællessang! Med den store tilslutning de foregående år er det efterhånden blevet en tradition på cafeen med en fællessangs-eftermiddag i efteråret, som i år bliver med Bente Busk, til daglig dygtig og erfaren leder af Kulturmødestedet Bakkehuset i Ikast, hvor hun hver måned bl.a. samler omkring 100 sangglade mennesker til fællessang.

Det er så vigtigt at synge! Og det er så vigtigt at bære vores uvurderlige danske kulturarv videre! Denne eftermiddag vil bestå af sange introduceret og akkompagneret på klaver af Bente Busk, og efter pausen er det publikums tur til at ønske deres yndlingssange. Der vil primært blive sunget efter Højskolesangbogen (nye udgave) – og har man ingen, kan den lånes på stedet. Andre sange vil blive delt ud. Velkommen!

 

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar