Titika Fahlén og Anette Christophersen

 

titiane

 

Næste måneds udstiller på Cafe Aroma er Titika Fahlén, som mange allerede kender fra udstillinger rundt omkring i Svendborg kommune.

Selv siger hun om sin kunst :

“Krusedulledyrene startede vinteren 2009, hvor jeg sad og lavede kruseduller med kul på papir.

Pludselig dukkede der små væsner op med store øjne, som talte til mig.

Derefter kom de på lærreder.

Jeg bruger mest akrylmaling, oliemaling og oliekridt, som jeg blander på kryds og tværs.

Inspiration finder jeg i mennesker, dyr, sindsstemninger, drømme og andre udtryk, jeg møder i min hverdag.”

Sammen med Titika Fahlén udstiller Anette Christophersen, der næsten udelukkende maler non-figurative billeder.

Inspirationen henter hun i de materialer, der indgår i billedet og det kan være småsten, jord, slagmetal og akrylmaling.

Når Anette starter på et billede, ved hun ofte ikke hvordan det ender med at se ud.

Processen tager over og Anette må følge med.

Udstillingen kan ses på Café Aroma fra 30. januar til 26. februar 2014