Birgitte Nielsen udstiller blomster og landskaber på Aroma fra 28. november til 29. januar.

Birgittes JESUSBILLEDEBirgitte Nielsens kunstneriske karriere startede midt i 70-erne med billedvævning, hvor motiverne var præget af hendes omgivelser: mexicanske indianere – gamle og børn. Hun boede dengang i Mexico. Senere var det kun børn, efter hun selv fik et barn tilbage i Danmark, og derefter himmel og hav, hvor hun var flyttet ud til havet. Det sidste vævede tæppe er i anledning af højtiden en del af udstillingen på Aroma og forestiller Jesus, der viser fragmenter af skabelsen til folkene omkring ham. Smukt vævet i blå og gyldne nuancer.

I starten af 80’erne blev det dog akvarelmalingen, der vakte Birgittes begejstring, hvor motiverne var blomster og frugter fra Birgittes have. Så var det de vilde blomster, der inspirerede, og med dem kom landskaberne ind som baggrund. Først i akryl og nu i olie på lærred.  Også træerne har en historie at fortælle, og de kan nu også ses i deres efterårsdragt på cafeen.

Birgittes mål med maleriet er at male skønhed, fred, ro, glæde og poesi.

Vær velkommen til fernisering torsdag 28. november kl. 14.30 til 16.30 på Aroma.

Dette indlæg blev udgivet i kunstudstillinger. Bogmærk permalinket.