Vibe Madsens udstilling på Cafe Aroma torsdag d. 24. oktober – 27. november – fernisering kl. 15.00.


Unavngivet

Vibe Madsens udstilling på Cafe Aroma torsdag d. 24. oktober – 27. november – fernisering kl. 15.00.

 

”… en kærlig hilsen for en slik…”

 

Denne gang overrasker Vibe Madsen med sine malerier på gamle lærreder – hvor der på bagsiden er skrevet en kærlig hilsen. Denne hilsen kan dog først ses efter køb, men så er malerierne til gengæld meget billige…

 

Vibe Madsen siger selv om sine billeder: ”Min inspiration henter jeg fra de små oplevelser, som for mig er de allerstørste. Når først vi lærer at se dem, er de der hele tiden, selv når modstanden er størst. Mine skæve huse i flammer og farvespræl er portrætter af mennesker. De er mine hus-folk. Jeg er forelsket i livet, og det kan ses i alle mine malerier”.

 

Under ferniseringen vil der være musik ved Mads Østerbro Mellin, som spiller egne kompositioner, der læner sig op ad den klassiske genre og den type musik man også hører i film.

Udover dejlig musik, en snak med Vibe, ja, så vil du helt sikkert også møde nogle af Vibes livlige venner… og minsandten om ikke også man kan vinde et maleri for to kroner!

Dette indlæg blev udgivet i kunstudstillinger, nyheder. Bogmærk permalinket.