Månedsarkiv: oktober 2013

Cafékoncert fredag d. 1. november kl. 14.30: Mad Dog Baba and The Tonebones

Klaus pressebillede - Kopi (2)Her serveres blues i særklasse, og bandet har netop vundet delfinalen i Danish Blues Challenge – og går forhåbentlig også sejrrigt ud af finalen d. 26. oktober på Atlas i Århus!
Bandet består af rutinerede og særdeles velspillende musikere, som i årenes løb hver for sig har søsat mange forskellige projekter men som nu har fundet sammen om deres fælles lidenskab: smagfuld, rå, skæv blues krydret med en masse rytmiske elementer fra det sydlige USA, Mississippi Deltaet og New Orleans.
Mad Dog Baba / alias Klaus B. Jensen har skrevet en stor del af numrene, og bandet er kendt for nærvær, nerve og altid levende fortolkninger. Musikerne er foruden Klaus B. Jensen, guitar og vokal, Jon Bjarnason, guitar, Bjørn Larsen, bas samt det nylig headhuntede medlem, trommeslager Mads Stephensen.

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar

Vibe Madsens udstilling på Cafe Aroma torsdag d. 24. oktober – 27. november – fernisering kl. 15.00.


Unavngivet

Vibe Madsens udstilling på Cafe Aroma torsdag d. 24. oktober – 27. november – fernisering kl. 15.00.

 

”… en kærlig hilsen for en slik…”

 

Denne gang overrasker Vibe Madsen med sine malerier på gamle lærreder – hvor der på bagsiden er skrevet en kærlig hilsen. Denne hilsen kan dog først ses efter køb, men så er malerierne til gengæld meget billige…

 

Vibe Madsen siger selv om sine billeder: ”Min inspiration henter jeg fra de små oplevelser, som for mig er de allerstørste. Når først vi lærer at se dem, er de der hele tiden, selv når modstanden er størst. Mine skæve huse i flammer og farvespræl er portrætter af mennesker. De er mine hus-folk. Jeg er forelsket i livet, og det kan ses i alle mine malerier”.

 

Under ferniseringen vil der være musik ved Mads Østerbro Mellin, som spiller egne kompositioner, der læner sig op ad den klassiske genre og den type musik man også hører i film.

Udover dejlig musik, en snak med Vibe, ja, så vil du helt sikkert også møde nogle af Vibes livlige venner… og minsandten om ikke også man kan vinde et maleri for to kroner!

Udgivet i kunstudstillinger, nyheder | Skriv en kommentar

Den 26. september er der fernisering på Café Aroma på udstillingen ”Havets forfald” ved Roma Dyrhauge fra Ulbølle.

 

UnavngivetDen 26. september er der fernisering på Café Aroma på udstillingen ”Havets forfald” ved Roma Dyrhauge fra Ulbølle.

Roma Dyrhauge har disse tanker om sin udstilling:

-Jeg arbejder for tiden med forholdet mellem mennesket og havet og spændingsfeltet mellem hvad vi erindrer, som værende det prisværdige: det gamle, og øjebliksbilleder af forestillinger om, hvor vi bevæger os hen. Paradokset i ønsket om bevare naturen og dens konstante forandring. Det transhistoriske tiknytningsforhold til havet, der er stærk iboende i danskeren, hyldes af de gamle Skagensmalere og har vist vejen frem for den opfattelse, som mange danskere har af os selv som et folk, der er tæt knyttet til havet. Og det er det spørgsmål, jeg forsøger at stille: er vi stadig tæt knyttet til havet, til et billede vi har skabt af os selv som en del af den grønne bølge? Er de nye tider per definition dårlige eller er forholdet til havet mere kompleks end som så?

Denne serie er også startskuddet i mit forhold med oliemaling, fremfor akryl. Malerierne er derfor nummeret fortløbende.
Ideen er også, at malerierne kan “læses” som en del af en større helhed, der tilsammen danner en historie i historien, i et forsøg på at gøre op med en gængs forestilling om, at marine- og havmalerier ikke har et narrativt islæt.

Udstillingen kan ses til 23. oktober.

Udgivet i kunstudstillinger, nyheder | Skriv en kommentar