Månedsarkiv: august 2013

Cafékoncert fredag d. 6. september kl. 14.30: SyngSammen! Fællessangs-eftermiddag med Povl Chr. Balslev ved klaveret

Povl - foredrag - KopiDen danske sangskat er enorm, men er den blevet sat lidt i skammekrogen gennem de sidste årtier? Nu tyder det dog på at fællessangen er på vej tilbage, og med udgangspunkt i højskolesangbogen vil Povl Chr. Balslev denne eftermiddag fortælle lidt om “Sangen er sjælens talerør”, om sangens betydning bl.a. som identitetsskaber og om, hvilken rolle den kan spille i dagens Danmark og i fremtiden – men selvfølgelig skal der først og fremmest synges en masse!

Povl Chr. Balslev er til daglig organist, klokkenist og kantor ved Vor Frue kirke i Svendborg, en sand ildsjæl og altid med mangespektrede projekter i gang. Han har givet orgel- og klokkespilskoncerter i bl.a. USA, Japan, Frankrig, Spanien, Tyskland og Sverige, og herudover er han også komponist til et væld af bl.a. sange, salmer, korværker, orgelmusik, musik til film og teater samt en meget benyttet foredragsholder.

www.povlbalslev.dk

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar