Sanni Schmidt: ” Pupper fra den kulørte verden.”

Sanni Schmidt udstiller på Cafe Aroma i Korsgade 17 i sommerperioden 4. juli til 28. august.

Sanni Schmidt er uddannet designer og textilformgiver og er nu flyttet til inspirerende og ny istandsatte lokaler på Østre skolevej i Svendborg.

Sanni Schmidt har specialiseret sig i textiler til beklædning og møbelindustrien, textile vægskulpturer samt malerier og collager til udsmykning af offentlige og private rum.

Sanni bruger materialer som sisalfibre, papirgarn, gummielastikker og nylonsnor i sin kunst. Inspirationen til kunstværkerne kommer fra dyreverdenen.

Den lille sommerfuglelarve i Sanni Schmidts univers, symboliserer ”udvikling og fremdrift”. På udstillingen vil der være fokus på Sannis store skulpturelle larver og titlen på udstillingen er ” Pupper fra den kulørte verden.” Der bliver også vist billedkunst.

Der holdes fernisering torsdag den 4.juli kl. 14.30 og Sanni Schmidt opfordrer: ”Kom og nyd det – måske vil du undres  – måske vil du ikke – men kom.

”Café Aroma vil i øvrigt være ferielukket fra 15. – 21. juli. Sanni vaegtekstiler500 kb

Dette indlæg blev udgivet i kunstudstillinger, nyheder. Bogmærk permalinket.