Sanni Schmidt udstiller på Cafe Aroma i Korsgade 17 i sommerperioden 4. juli til 28. august.
Sanni Schmidt er uddannet designer og textilformgiver og er nu flyttet til inspirerende og ny istandsatte lokaler på Østre skolevej i Svendborg.
Sanni Schmidt har specialiseret sig i textiler til beklædning og møbelindustrien, textile vægskulpturer samt malerier og collager til udsmykning af offentlige og private rum.
Sanni bruger materialer som sisalfibre, papirgarn, gummielastikker og nylonsnor i sin kunst. Inspirationen til kunstværkerne kommer fra dyreverdenen.
Den lille sommerfuglelarve i Sanni Schmidts univers, symboliserer ”udvikling og fremdrift”. På udstillingen vil der være fokus på Sannis store skulpturelle larver og titlen på udstillingen er ” Pupper fra den kulørte verden.” Der bliver også vist billedkunst.
Der holdes fernisering torsdag den 4.juli kl. 14.30 og Sanni Schmidt opfordrer: ”Kom og nyd det – måske vil du undres – måske vil du ikke – men kom.
”Café Aroma vil i øvrigt være ferielukket fra 15. – 21. juli.