Peter Madsens Verden – 25. april – 3. juli

2010-11-Jan skånstrøm PM

Fernisering 25. April, 14.30

Peter Madsen, Ulbølle, er mester i skildring af det nære gennem portræt og landskabsmaleri, og har de sidste 30 år beskæftiget sig med maleri, både olie, akryl og tørpastel.  Peter Madsens verden er skabt med et knivskarpt blik, der også rummer de bløde værdier og kærlighed til at fange lysets uendelige spil med livet.

”Jeg er gennem livet blevet inspireret af mine omgivelser og bliver det fortsat hver eneste dag.  Jeg er heldig at bo i et område, hvor der er højt til loftet og plads til alverdens udfoldelse. Det er kun fantasien der sætter grænser. ”

Vintermotiv ved lergrav i Stenstrup

Som et ekstra krydderi på udstillingen, udstiller Jette Shapiro, V.Skerninge en fiberbeton-skulptur i cafeens lille gårdhave.