Månedsarkiv: marts 2013

Cafékoncert fredag d. 5. april kl. 14.30 med Carl Erik Lundgaard

Carl Erik Lundgaard 015Kom og få en berigende oplevelse med mennesket, musikeren, komponisten og fortælleren Carl Erik Lundgaard, en af de fineste og mest kendte spillemænd i landet.

“Fra poliopatient til professionel musiker” er en fortællecyklus om et intenst liv med sære oplevelser, møder med markante originaler og gamle spillemænd. Det hele er gennemsyret af humor og uddybende musik på de små harmonikaer af træ.

Carl Erik Lundgaard har siden 1970 været optaget af dansk folkemusik. Han har udgivet 10 CD’er og LP’er både solo og med forskellige grupper. Gruppen Lang Linken har været på banen i over 40 år og modtaget to Danish Music Awards samt Fyns Amts Musikpris. Har ydermere modtaget DR’s og Skagen Festivalens ”Årets Folkemusiker” pris og modtog i 2011 komponistorganisationen DJBFA’s hæderspris.

Carl Erik Lundgaard har spillet i alle kroge af Danmark og det halve af verden. I dag er historiefortællingen kombineret med musik på de små harmonikaer af træ det vigtigste. www.carleriklundgaard.dk

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar