Det sydfynske kunstnerægtepar Eva Kock Sørensen og Walther Juul Hansen udstiller d. 27. september – 28. november

Fernisering torsdag d. 27. september kl. 15.00

Eva Kock Sørensen havde allerede i sine unge år en stor drøm om at lave keramik. ”I dag har jeg mit værksted i Ollerup og fremstiller foruden smykker både stentøj, raku og røgbrændt, hvor det havsalt, jeg finder i ålegræs på stranden, giver nogle fine aftegninger på leret”.

Walther Juul Hansen har tegnet fra barnsben, og gennem de sidste 15 år er det blevet til rigtig mange portrætter. Altid mennesker – altid ansigter – den del af os, hvor alle vore sider spejles.  ”Et godt portræt kan være nærgående og udfordrer næsten altid den portrætteredes blufærdighed og beskedenhed. En form for billedkunst med sin helt egen tiltrækning og udfordring, et ordløst budskab om mødet med din næste”.

www.waltherjuulhansen.dk