Månedsarkiv: februar 2012

Fredag d. 2. marts kl. 14.30: Cafékoncert med Morten Øberg, alt- og sopransax, klarinet, fløjte og Bent Lundgaard piano, keys.

Denne skønne duo spiller et bredt repertoire af danske sange og salmer i nye arrangementer, egne kompositioner og fortolkninger af titler fra den amerikanske sangbog, jazz- og popsange. Det hele præsenteret med stor dynamik og nuancerigdom i et tæt sammenspil, som er udviklet gennem et mangeårigt musikalsk samarbejde. Stærke temaer, originale arrangementer, overraskende harmonik og melodiske soloer.

Saxofonisten Morten Øberg og pianisten Bent Lundgaard har spillet sammen siden slutningen af 80’erne. Gennem årene har de spillet en lang række koncerter over hele landet og medvirket i forskellige teaterproduktioner samt radio- og TV-programmer, ligesom de har ladet deres duo danne udgangspunkt for et samarbejde med andre musikere, bl.a. Pierre Dørge, Bo Stief, Morten Grønvad og Mehmet Ozan.

Siden de første koncerter har de som duo udviklet en form for formidling, som tager musikken seriøst, hvor den samtidig udføres i en uhøjtidelig atmosfære. Koncertformen giver mulighed at rendyrke det, som hele tiden har været deres største interesse i duoen – nemlig den gode melodi.

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar