Månedsarkiv: oktober 2011

Det’ Klassisk koncert og Åben Scene fredag d. 18. november kl. 14.30

Ta’ et par timer ud af kalenderen og nyd en hyggelig eftermiddag med kaffe, kage – og klassisk musik! En lille times koncert hvorefter scenen er åben for klassiske musikere.

Efter flere års pause genoptages de klassiske cafékoncerter, nu på Café Aroma på initiativ af Svendborg Musikråd, der på denne måde ønsker at være med til at styrke og synliggøre det klassiske område ved at skabe et attraktivt mødested for etablerede musikere og unge talenter.

Det første arrangement fandt sted d. 16. september og bød på koncert med Svendborg Stadsensemble TangoCatz! med efterfølgende Åben Scene. Det blev en stor succes med omkring 75 publikummer i den hyggelige café, og der var mange positive kommentarer og ikke mindst glæde over, at traditionen atter er blevet taget op.

Det næste Det’ Klassisk arrangement finder sted fredag d. 18. november kl. 14.30, hvor koncerten er med Duo Sonora / Susanne Skov, horn og Anette Gøl, harpe. Kom og oplev et spændende og usædvanligt klangunivers.

Derefter vil der igen være Åben Scene: kom forbi med dit instrument og gi’ et nummer – det kan være solo, som gruppe, optræden med sang, kammermusik m.m. Tilmelding kan også ske til Elisabet Karberg på mobil 3054 1403.

Arrangørerne – Svendborg Musikråd, Café Aroma/Janet Vahl, Elisabet Karberg – siger TAK til Musikhuset i Møllergade for udlån af klaver ved arrangementerne samt til Peter Bom for levering af den gode lyd 🙂

Arrangementer forår 2012: Se dagspressen.

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar

Cafékoncert med Calum & Heikki torsdag d. 10. november kl. 14.30 – keltisk og bretonsk folkemusik i verdensklasse

Ung virtuos skotsk/fransk duo på Danmarksturné!

Calum Stewart, træfløjte & Heikki Bourgault, guitar, startede deres fælles musikalske rejse i 2008, og dette blev starten på et unikt samarbejde, hvor begge musikere til stadighed og uimodståeligt udfordrer de gængse grænser for både det musikalske udtryk og deres tekniske kunnen.

Med rødderne forankret i den keltiske og bretonske musik føjer duoen en ny dimension til folkemusikken, men altid med respekten for de gamle traditioner intakt.

Dette er duoens eneste koncert på sydfyn, og der venter publikum en fantastisk musikalsk oplevelse.

Se mere på www.calumheikki.com

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar