Nyt! Klassisk cafékoncert og åben scene fredag d. 16. september kl. 14.30

Nyt på Aroma: Klassiske koncerter med efterfølgende Åben Scene!

Ta’ et par timer ud af kalenderen og nyd en hyggelig eftermiddag med kaffe,
kage – og klassisk musik! En lille times koncert hvorefter scenen er åben for
klassiske musikere.

Efter flere års pause genoptages de klassiske cafékoncerter, nu på Café Aroma på
initiativ af Svendborg Musikråd, der på denne måde ønsker at være med til at
styrke og synliggøre det klassiske område ved at skabe et attraktivt mødested
for etablerede musikere og unge talenter.

Det første arrangement er fredag d. 16. september med Svendborg Stadsensemble
TangoCatz! og efterfølgende Åben Scene – hvor du kan komme forbi med dit instrument og gi’ et nummer – det kan være et enkelt instrument,  sang, kammer-musik, opera eller…. Du / I kan også tilmelde jer hos Elisabet Karberg på 3054 1403.

Næste Det’ Klassisk arrangement bliver fredag d. 18. november kl. 14.30 med Duo
Sonora / Anette Gøl, harpe og Susanne Skov, horn. Efterfølgende er der igen Åben Scene.

Arrangørerne – Svendborg Musikråd, Café Aroma/Janet Vahl, Elisabet Karberg – siger tak til Musikhuset i Møllergade for udlån af klaver ved arrangementerne samt til Peter Bom for levering af den gode lyd 🙂