Månedsarkiv: maj 2011

Chili Con Carne på Café Aroma. Fredag d. 10. juni kl. 14.30

 

Chili Con Carne på Café Aroma

Fredag d. 10. juni kl. 14.30 underholder Chili Con Carne ved cafékoncerten på Café Aroma i Korsgade 17 i Svendborg. Trioen har bestået i 15 år og har underholdt i mange sammenhænge, til bl.a. fester, koncerter, slotsbryllupper, på festivaler.

Besætningen anno 2011 er Martha Andrade fra Colombia og Romie Romero fra Chile, spanske guitarer og sang, og Romies søn, Fabian Werner, percussion.

Musikken er en blanding af stille, romantiske ballader og meget rytmiske, livlige numre fra Spanien og Latinamerika. Det er en blanding af kendte og ukendte smukke melodier, som Chili Con Carne vælger helt efter deres egen smag.

Og så kan det forekomme, at de oversætter en engelsk sang til spansk, at de blander spansk, engelsk og dansk i en og samme sang, eller at de synger på portugisisk, når det gælder den dejlige Bossa Nova. Alt dette krydres med fortællinger om sangenes betydning og oprindelse.

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar