Månedsarkiv: december 2010

Blooming Heather den 4. februar kl. 14:30

d. 4. februar kl. 14:30

Blooming Heather

Blooming Heather tager publikum med på en forførende rejse i grænselandet mellem klassisk musik og folkemusik, hvor Louise Vase og Elisabet Karberg netop fandt sammen for to år siden. Duoen er på deres debut turné i februar 2011 og præsenterer her nykomponeret musik, nordisk, irsk og verdensmusik med stor indlevelsesevne og livsglæde.

Louise Vase har fordybet sig i Nordens vokale udtryk og henter i sin inspiration fra mange dele af verden. Hun studerer p.t. på verdensmusiklinien på Musikhögskolan i Göteborg og har spillet og sunget i kirker, på festivaler og virket som teatermusiker i mange sammenhænge både i Danmark og Sverige. Et levende kropssprog, en stærk stemme og et fabulerende klaverspil er hendes kendetegn som musiker.

Når Elisabet Karberg spiller på blokfløjte, fyldes rummet af varme, glæde og eftertænksomhed, og musikken ledsages af personlige fortællinger og oplevelser. I juni 2009 afsluttede hun 6 års studium med en kandidatgrad på Det Fynske Musikkonservatoriums klassiske linje med blokfløjte som hovedfag.

Louise Vase, sanger, pianist, sangskriver

Elisabet Karberg, blokfløjter, irsk whistle

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar

BLUE CHOCOLATE den 7. januar kl. 14.30

lue ChocolateBLUE CHOKOLATE:

Blue Chocolate er en lille trekantet tri bestående af lokale musikere, nemlig Carl Mangor, violin, Morten Valbjørn Knudsen, piano og kaj Weber, bas.

Musikken er fra jazzens standardrepetoire fra 30’erne og 40’erne med Duke Ellington, Victor Young, Django Reinhardt og Charlie Parker for blot at nævne nogle få, og denne koncert er fornyet med en afdeling, som hidrører fra diverse nyere som som ældre film.

“Det vi spiller smager mest af jazz, muligvis er det jazz-jazz der smager af chocolade, let bitter med knas, chokolade-blå og caféagtigt-liflig, heroisk – og live!

– og publikum vil ind i mellem kunne blive udsat for små doser af, hvad vi i trioen i denne sammenhæng må betegne som – poetry”!

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar

Sons of Mr. Dall den 3. december 2010

Sons of mr. Dall

Anders og Rasmus Dall har før med stor succes spillet på cafeen. Brødrene er vokset op i Westend af bluesbyen Humble på det sydlige Langeland. Det er hernede sirenerne synger, mundharpen hvæser og legender strejfer. De to knægte fandt John Hurt ”pickin’ on the porch” ikke langt fra Langelandsbanens endestation, støvede Woody Guthrie op, – lærte et par tricks og drønede videre ud af Highway 61. Inspirationen vil være den amerikanske roots musik, som også har præget de to drenges musikalske opvækst. Anders har fortrinsvis spillet solo, og er i øvrigt en passioneret Bob Dylan fortolker, mens Rasmus er forsanger i det københavnske succés-band One-Eyed Mule, der i 2010 udgav deres tredje album ”Drifting to a happy place”. Koncerten her bliver således med originale/egne numre og sange fra den amerikanske sangskat.

Udgivet i musikarrangementer | Skriv en kommentar